Flere end 100 forhandlere i hele Danmark og Norge

  • Diameter
    Indretningsmuligheder
    Front
    2 sidet
    3 sidet
    Brand

  • El pejse

    Elektriske pejse med markedets flotteste flammebillede

    Kommer du hjem på en kold vinterdag, eller planlægger du en hyggeaften for to eller hele familien, vil en el pejs skabe den rette stemning i din bolig. Vi håber, at du her i vores online univers med mange muligheder inden for miljøvenlige el pejse vil finde inspiration til dit indretningsprojekt. Vi har i mere end 15 år solgt kvalitetspejse til danskerne, så med vores lange erfaring og store ekspertise i denne branche, kan vi trygt anbefale dig en af vore pejse. Når pejsen er tændt, vil du straks lægge mærke til og føle hvilken beroligende og hyggelig stemning, den skaber. Vær opmærksom på, at elpejsene ikke afgiver så meget varme som vore træ- eller gasfyrede pejse og brændeovne men anvendes mere som et dekorativt, hyggespredende element i rummet.

  • Diameter
    Indretningsmuligheder
    Front
    2 sidet
    3 sidet
    Brand

  • Viser alle 4 resultater

    En fremtidssikret pejseløsning

    En elpejs giver dig illusionen af ild via et flot flammebillede, som skabes ved hjælp af et enkelt klik på fjernbetjeningen. Denne type pejs skaber hygge i dit hjem, i restauranter, konferencecentre, hoteller, ja kort sagt hvor end du kunne tænke dig følelsen af omfavnende lun ild. Nemmere bliver det ikke. Pejsene bruger ingen brændsel, er skorstensløse og giver dermed færre CO2 udledninger, så derfor er de ”fremtidens pejse”.

    Hvordan fungerer en elektrisk LED pejs?

    Flammebilledet skabes vha. innovativ 3D teknologi og skaber den helt rigtige illusion af levende flammer. Vore LED pejse giver et rigtig flot flammebillede, og behagelig lyd af knitrende ild kan også tilføjes. En elektrisk pejs anvendes mest som et æstetisk element, og i mindre grad som opvarmningskilde. Dog findes der en varmeblæser i vore el pejse, som gør, at pejsen afgiver en smule varme. En varmeafgivelse, som er med til at give dig fornemmelsen af at befinde dig i nærheden af en traditionel pejs.
    Vores Vitruo pejse kommer med en LED glødebund, som forstærker illusionen af rigtig ild, med rigtige gløder.

    Når du har fundet ud af, hvor pejsen skal anbringes/bygges op, skal du blot vælge en model, som passer til placeringen. Herefter tilsluttes pejsen til stikkontakten. Det er muligt at styre pejsen vha. en fjernbetjening eller app på din telefon eller tablet og vælge mellem forskellige størrelser flammer og dekorative effekter samt tænde og slukke for den indbyggede varmeblæser.

    Hvilken elpejse-model skal jeg vælge?

    Vi sælger elpejse fra hollandske DRU, som er en af verdens førende producenter af innovative pejse af høj kvalitet.

    I forbindelse med nybyggeri og renovering af bolig vælger mange at indbygge en pejseindsats, eller en indbygningspejs, i forbindelse med projektet. Overvej i den forbindelse om din nye elpejs skal indsættes i en eksisterende åben pejs eller bygges ind i en mur­. Når vi taler om en elpejs, behøver en eventuel mur ikke at være opført i brandhæmmende materiale.

    Ud over placeringen af pejsen skal du også tage stilling til formen og hvor mange glassider, pejsen skal have. Antallet af glassider afhænger bl.a. af, hvor i rummet den skal bygges.

    Den mest miljøvenlige og sikre pejseløsning

    En el pejs er en meget bæredygtig varmekilde helt uden emission eller skadelige partikler i luften. Ingen tilslutning til gas eller snavs fra brændeovnen, og ingen aske eller sod, gør, at den er særdeles let at rengøre. Når den kun skal tændes på stikkontakten, er den også meget sikker at anvende.

    Må jeg selv montere en elpejs?

    Ja, du må gerne selv montere/installere din elpejs, og det kræver ingen tilladelse af myndighederne. Der skal dog være en stikkontakt (10 A) nær pejsen.