Rensning af glas i din gaspejs
Sådan renser du Standardglas:
Rens glasset før pejsen tages i brug. Benyt DRU Window cleaner 1 eller tilsvarende alkoholbaseret glasrens. Glasset kan løbende rengøres med denne type rensemiddel. Ved fastsiddende snavs, der ikke kan fjernes med window cleaner type 1, kan DRU Window cleaner type 2 anvendes.
Clear View glas: Rens glasset før brug med DRU window cleaner type 1. Rens derefter med rens type 2 og gentag med type 1. Efter ca. 8 timers drift (eller tidligere hvis der ses belægning på glasset), skal glasset igen renses. Anvend rens type 1. Er der fastsiddende snavs, kan window cleaner type 2 anvendes. Løbende rengøring skal altid ske med originale DRU-rensemidler for ikke at skade Clear View filmen på glasset. Type 1 window cleaner er alkoholbaseret og affedtende. Type 2 er en mild polish, der renser kraftigere end den rent alkoholbaserede type 1. Afslut altid med type 1 window cleaner så alle fingermærker og andet der kan brænde fast er fjernet. Benyt gerne stofhandsker (medfølger i DRU rensesættet) hvis det er nødvendigt at berøre glasset ved genmontering. Vær opmærksom på, at manglende konvektionsriste i opbygningen, fejlindstillet brænder eller andet der kan give for høj temperatur på glasset kan beskadige det så rengøring ikke længere er mulig.
Se alle vores gaspejse her, og find den model der passer til dit hjem.