Viser 73–90 af 140 resultater
Vores brændeovne er designet med fokus på både stil og ydeevne. Oplev en harmonisk blanding af elegance og funktionalitet, der skaber varme og hygge. På en råkold aften eller efter en lang gåtur, kan en brændeovn hurtigt hæve temperaturen de ekstra grader du trænger til.
Og når der skal slappes af, spreder din brændeovn en unik stemning til hygge og afslapning foran fjernsynet, med en god bog, eller et brædtspil med venner og familie.
Fra rustikke brændeovne til slanke og minimalistiske modeller – hos Vento Nordic finder du mangfoldigheden inden for brændeovne. Vores brændeovne er skabt med fokus på kvalitet og æstetik, hvilket gør dem til det ideelle valg for enhver boligejer, der ønsker både varme og stil.
Opgrader dit hjem med en brændeovn fra Vento Nordic i dag og nyd både varme og skønhed i din stue. Udforsk vores udvalg nu!
Find modeller her, der både kan samle, opdele eller binde rum sammen.
Kontakt et af de mange pejsecentre vi samarbejder med. De hjælper med både ideer til indretning, dimensionering og montering.
Brændeovne er nogle af de mest populære alternativer til opvarmning af dit hjem. De er miljøvenlige, økonomiske og har en lang levetid. Derudover tilføjer de et flot dekorativt element til ethvert rum.
Der er mange fordele ved at investere i en brændeovn. Brændeovne er blandt andet meget billigere at bruge og installere end andre typer af opvarmning, og kan desuden gøre din varmeregning billigere. Det skyldes, at brændeovne er mere effektive til at holde dit hjem varmt, da de har en højere brændstofudnyttelse end andre typer opvarmning.
Der er derudover mange designmuligheder, når det kommer til brændeovne. Hos Vento Nordic finder du brændeovne fra Spartherm og Dik Geurts i et bredt udvalg af størrelser, farver og stilarter. Dermed kan du vælge den brændeovn, der passer bedst til dit hjem.
Vi har f.eks eksklusive hvide brændeovne eller noget så unikt som en lofthængt brændeovn eller en væghængt brændeovn. Det skaber et helt unikt look, og kan fremhæve særlige features i din indretning, når du har en lofthængt brændeovn. En brændeovn er et værdifuldt valg, som vil bringe masser af glæde og komfort i mange år frem.
Hvis du specifikt er på udkig efter en lille brændeovn, har vi samlet et udvalg her. Fordelen ved de små brændeovne er mange. De mindre brændeovne kan monteres på steder hvor pladssen er knap, men du får også en mere behagelig opvarmning af dit rum, når den lille brændeovn er dimensioneret til dit rum.
I vores sortiment af brændeovnstilbehør finder du desuden en bred vifte af tilbehør, der gør det muligt at tilpasse din brændeovn og tilføje personlighed til dit hjem. Brændeovne er den ideelle løsning til at holde dit hjem varmt og hyggeligt.
De fleste brændeovne er nemme at installere og vedligeholde. Det er dog vigtigt at sørge for, at din brændeovn er korrekt installeret og vedligeholdt, da dette vil sikre, at den fungerer korrekt og sikkert. Det anbefales derfor at få en professionel til at installere og vedligeholde din ovn for at sikre, at brændeovnen fungerer optimalt, og er sikker at bruge.
Før du går i gang med at anskaffe dig en Spartherm eller en Dik Geurts brændeovn, kan det være en god idé at gøre dig nogle overvejelser, der kan være med til at afklare, hvilken type brændeovn du skal investere i. Herunder har vi samlet en liste af overvejelser du bør gøre:
Når du har gjort dig disse overvejelser, er du et skridt tættere på at finde din nye brændeovn, som passer til dit hjem og dit behov.
Enhver kan tænde ild til brænde, men at skabe et miljøvenligt bål med optimal forbrænding kræver noget læring. Følg disse tips for at skabe en hyggelig stemning med din brændeovn, samtidig med at du reducerer emissionerne ved at forbrænde effektivt.
Læs mere om korrekt optænding her.
Der findes flere forskellige typer af brændeovne. Hvilken model du skal vælge afhænger i høj grad af, hvor du ønsker at placere din brændeovn, samt hvilket udtryk du gerne vil skabe i dit hjem. Hos Vento Nordic finder du følgende typer af brændeovne:
Er du på udkig efter en indbygget brændeovn, kan du tage et kig på vores pejseindsatse, som kan bygges ind i væggen.
Der er mange fordele ved at vælge en brændeovn som opvarmningskilde, men der er endnu flere fordele ved at vælge en ny og moderne brændeovn. Læs om fordelene herunder.
Læs om fordelene ved en nyere model nedenfor.
Når du skal investere i en brændeovn, er noget af det vigtigste at kigge på ovnens kapacitet og vælge den rigtige størrelse.
Hvis du vælger en for stor brændeovn, kan du risikere, at brændeovnen bliver dyr i brug, og giver en miljømæssig ringere fyring end en lille brændeovn. Omvendt kan du risikere, at en for lille brændeovn ikke vil være effektiv nok til at opvarme dit hjem. Det er derfor vigtigt at finde den rette størrelse, der passer til dit hjems størrelse og behov.
Størrelsen på din ovn afhænger af, om den skal varme mange eller få kvadratmeter/kubikmeter op, og om den skal være primær eller sekundær varmekilde. Det er generelt bedre, at du køber en lille model, som får lov til at “arbejde,” end en stor der ikke fungerer, er dyr i drift og skader miljøet.
Skal du have installeret en brændeovn eller pejs, er der flere regler og love, du skal følge. De gælder, uanset om du køber en helt ny brændeovn eller en, der har været i brug tidligere.
I et parcelhus er det nødvendigt, at ovnen placeres på en sådan måde, at risikoen for brand og personskader er minimal. Det betyder blandt andet, at området foran brændeovnen skal være dækket af mindst 30 cm ikkebrændbart materiale.
Ved åbne pejse skal mindst 50 cm være dækket af ikkebrændbart materiale. Dette kan være fliser, en glasplade eller stålplade. Derudover skal der stikke mindst 15 cm ud på hver side af åbningen.
Udover ovenstående regler for brændeovne kræver brændeovnsbekendtgørelsen, at der udstedes en prøvningsattest for brændeovne og fyringsanlæg. Siden 2008 er det et krav, at alle ovne skal testes i et laboratorium for at vurdere, om ovnen overholder de gældende grænseværdier med hensyn til partikelforurening.
Resultatet af testen registreres i et lovpligtigt testcertifikat, der følger med alle brændeovne. Dette gælder, uanset om det bruges eller ej. Det er dit ansvar at sikre, at der medfølger et gyldigt kontrolcertifikat, inden du installerer ovnen.
Hvis der ikke er en gyldig prøveattest, og du alligevel installerer ovnen, vil skorstensfejeren informere kommunen om dette. I det tilfælde må du ikke bruge ovnen, før den er blevet udskiftet med en brændeovn med et gyldigt testcertifikat.
Herunder har vi besvaret nogle af de mest almindelige spørgsmål vi får omkring brændeovne. Har du yderligere spørgsmål til valg af brændeovn, eller hvordan du skal bruge brændeovnen, er du velkommen til at kontakte os ved at ringe på 87 73 60 70.
Det er tilladt at installere en brændeovn selv. Det er dog stadig en god idé at hyre en professionel montør eller specialist til at gøre dette. Hvis du beslutter dig for at foretage installation af brændeovn selv, har du altid mulighed for at få råd og hjælp hos din lokale skorstensfejer eller den forhandler, du har købt brændeovnen hos.
Uanset om du installerer en ny eller brugt brændeovn eller pejs, er det nødvendigt, at skorstensfejeren fuldt ud godkender installationen, inden du går i gang. Samtidig skal du give kommunen besked om opsætning af brændeovn eller pejs, da din bopæl skal meldes til skorstensfejeren.
Driftsområdet, også kaldet varmeydelse, for en ovn måles i kilowatt (kW), og viser varmeproduktionen fra lavest til højest. Varmeydelsen afhænger bl.a. af, hvor godt isoleret boligen er, og hvor højt til loftet der er i boligen. Se ikke blot på ydre mål, da kapaciteten ikke altid afhænger af den fysiske størrelse. En for stor ovn vil give en ringere forbrænding og sod i brændkammeret. Dette resulterer i miljømæssigt ringe fyring og oftere rengøring af brændeovnens frontglas.
Ja, det er lovligt at foretage montering af brændeovnen selv. Dette gælder desuden for pejse samt skorstene til brændeovne. Før ibrugtagning skal en skorstensfejer dog godkende installationen. Du kan også vælge at få en lokal håndværker til at stå for monteringen, på den måde er du sikret, at din brændeovn er monteret og installeret korrekt.
Har du en eksisterende skorsten, som du ønsker at bruge til en ny brændeovn eller pejs, kan du indledningsvist få en skorstensfejer til at tjekke skorstenens tilstand. Herefter anbefaler vi ofte, at man benytter stålforing eller røgrør til den ældre skorsten, da der er sket en meget stor udvikling inden for brændeovne og fyringen i disse. Dette er med til at sikre, at du får et optimalt træk i din brændeovn, og er med til at skabe en miljømæssigt og økonomisk bedre forbrænding.
Vento Nordic A/S
Over Hadstenvej 56-58
8370 Hadsten
+45 87 73 60 70
CVR: 27 31 77 23
mail@vento.dk