• Produktkategorier

  • Udendørs gaspejse og fakler til haven

    Terrassevarmere og havefakler til udendørs varme og hygge

    Mange ser frem til sommeren, hvor de varme sommeraftener gør det muligt at sidde udenfor og hygge med familie og venner. Når solen går ned, kan temperaturen dog hurtigt falde, og det kan blive svært at opretholde den hyggelige stemning, i takt med at det bliver mørkt og køligt at sidde udenfor.

    Det findes der heldigvis en løsning på. Med vores terrassevarmere og havefakler kan du skabe en varm og hyggelig atmosfære på terrassen, der gør det muligt at sidde udenfor året rundt.

    Herunder finder du et bredt udvalg af udendørs gaspejse og fakler til haven, der kan bidrage med ekstra varme og lys, og samtidig være med til at skabe en hyggelig stemning udendørs.

  • Produktkategorier

  • Showing all 14 results

    Skab varme på terrassen med en udendørs gaspejs

    Med en udendørs gaspejs/terrassevarmer har du mulighed for at forlænge sommervarmen og sidde udenfor på terrassen, selv når temperaturerne falder, og det bliver køligere. Vi har et udvalg af terrassevarmere fra det anerkendte mærke Spartherm, som ikke blot er funktionelle, men også flotte og elegante at se på.

    I vores sortiment finder du blandt andet gas terrassevarmere og store gasvarmere til udendørs brug, som kan give masser af varme, så I ikke behøver at afbryde den hyggelige stemning udendørs for at trække indenfor. Vores udendørs gaspejse har desuden et flot, stilrent design, der pynter på terrassen.

    Vores terrassevarmere er alle gasdrevne og fremstillet i materialer i højeste kvalitet, der sikrer dig en god varmeeffekt, som kan justeres efter behov. Det moderne design og det smukke flammebillede, der kan ses gennem det gennemsigtige glas, giver samtidig et eksklusivt udtryk, og skaber en hyggelig stemning.

    Mange af vores udendørs gaspejse har desuden hjul og håndtag, der gør det nemt at flytte dem rundt på terrassen efter behov. Læs mere om vores terrassevarmere her.

    Se vores udvalg af udendørs terrassevarmere her.

    Skab stemning og hygge med moderne fakler til haven

    Med vores udvalg af havefakler kan du skabe både lys og hygge på terrassen og i haven. Vi har flere typer søjleformede havefakler i forskellige højder, som gør terrassen indbydende, og som inviterer til at sidde udenfor og nyde de flotte flammer og den hyggelige stemning.

    Alle vores havefakler fra GRDN er fremstillet i rustfrit stål og aluminium i højeste kvalitet. Dette gør dem modstandsdygtige overfor de kolde temperaturer udenfor såvel som de varme temperaturer fra flammerne. Vores havefakler fås desuden i forskellige designs og farver, så du kan finde dem, der passer til lige præcis dit hjem.

    Brug havefaklerne på terrassen, ved indgangspartiet eller i haven til at skabe en hyggelig atmosfære ved specielle lejligheder eller bare til en aften med grillhygge med familie og venner. Du kan læse meget mere om vores stål havefakler her.

    Udover et bredt sortiment af fakler til haven, finder du også Kalayo Sticks i vores sortiment, som er en speciel lugtfri trævoksblanding, der giver en ren afbrænding i havefaklerne. Vores havefakler har en brændetid på 2-3 timer, så der er rig mulighed for at nyde godt af de varme, smukke flammer.

    Se vores udvalg af havefakler her.

    Tilbehør til udendørs gaspejse og fakler

    Vores udendørs fakler og terrassevarmere er fremstillet i stål og aluminium i højeste kvalitet. Dette gør dem meget vejrbestandige, og du kan derfor uden problemer lade dem stå ude hele året. For at sikre en længere levetid på dine udendørs gaspejse og havefakler, kan det dog være en god idé at overdække dem, når de ikke er i brug.

    I vores sortiment finder du overtræk til havefakler samt covers til terrassevarmere, der gør det muligt at beskytte dem mod vind og vejr.

    Vedligeholdelse af terrassevarmere og havefakler

    For at forlænge levetiden og opretholde en optimal funktion på dine udendørs gaspejse og havefakler, er det vigtigt, at du sørger for en god vedligeholdelse. Herunder giver vi dig en række tips til, hvordan du vedligeholder din terrassevarmer og fakler, så de holder i mange år:

    • Tjek gasinstallationen

    På terrassevarmere der bruger gasflasker er det vigtigt, at du jævnligt tjekker, at gasforbindelsen er sikker og tæt. Hvis gasflasken er placeret forkert, eller der er en lækage, kan dette gøre, at terrassevarmeren ikke fungerer optimalt. Du bør derfor få udbedret dette hurtigst muligt.

    • Få et eftersyn

    For at sikre at din udendørs gaspejs fungerer optimalt, er det en god idé at få et eftersyn af en professionel fagmand, der kan tjekke, at alle sikkerhedsforanstaltninger er, som de skal være, og at pejsen giver optimal varme.

    • Rengør grundigt

    Det er en god idé at rengøre din terrassevarmer og fakler til haven med jævne mellemrum. Brug en klud og et mildt rengøringsmiddel, som ikke er brandfarligt, til at tørre snavs og støv væk.

    Ved alle vores produkter følger naturligvis en vejledning til, hvordan du monterer, opbevarer og vedligeholder din udendørs gaspejs eller dine havefakler. Har du spørgsmål til vores produkter, er du dog altid velkommen til at kontakte os på 87 73 60 70.